close
Menu

Opkridtning med GPS.

PRESSEMEDDELELSE

Havdrup forhandler af GPS kridtmaskine.

Havdrup Maskinforretning er forhandler af en dansk udviklet opkridtningsmaskine, som selv beregner baneudlægning og er styret ved hjælp af GPS

Havdrup Maskinforretning har fået forhandlingen af en automatisk opkridtningsmaskine til boldbaner. Firmaet Traqnology står bag, og det er efterhånden velprøvet teknologi, som Claus Bjerre bygger på.

Teknologien udvikles sammen med danske og udenlandske kommuner og er en on going proces.

Han har gennem flere år arbejdet med førerløs og GPS-styret teknologi i landbrug og den grønne sektor.

- Jeg udvikler i samarbejde med en dansk partner en brugerflade til et GPS system, som kan kører på forskellige køretøjer som f.eks plæneklipper, små og store traktorer, Gator, UTV og lignende, siger Claus Bjerre.

- Vi bygger brugerfladen til mennesker, som ikke nødvendigvis er computernørder! Derfor er slutbrugerens og sælgernes tilbagemeldinger en meget stor del af vores udvikling, så vi sikrer en nem og intuitiv brugerflade, der dækker langt de fleste behov i den grønne sektor, ikke bare til opstregning! 

- Jeg har tidligere arbejdet med en opkridtningsmaskine, som blandt andet er afprøvet gennem to år i Skanderborg Kommune, og det er bl.a. erfaringer her fra, der ligger til grund for den nye brugerflade, som kommer til at ligge på Ipad.

- Det er planen, at vi udbygger brugerfladen, så anlægget kan bruges til snerydning på stier, græsslåning, afsætning af f,eks et bed og opstregning af messestande.

- Vi har lavet et samarbejde med E-Markers i Danmark om at sælge vores anlæg, og sammen med dem har vi valgt Havdrup Maskinforretning som en stærk samarbejdspartner på Sjælland!

- Vi har valgt Havdrup Maskinforretning, fordi vi tror på, at de kan løfte montageopgaven og efterfølgende servicere vores produkter på en seriøs og professionel måde! Og fordi vi tror på et godt og seriøst samarbejde om markedsføringen, siger Claus Bjerre.

- Der er tale om et anlæg, vi monterer på et køretøj helst med servostyring eller i hvert fald styring, der går let. Så kører føreren maskinen til et startsted, og derfra kan maskinen selv lægge en fodboldbane ud. Den beregner dimensioner og vinkler og overtager selv styringen af maskinen. Det gælder, hvad enten det er en standard fodboldbane eller en nedscaleret bane, fortæller han,

Der er indrettet en maskine, som Havdrup Maskinforretning anvender til demonstration. Det er en John Deere kompakttraktor med klipper og målflytter. Det betyder, at flere arbejdsfunktioner kan løses, når traktoren alligevel er på baneanlægget. 

- Grundlæggende er det velkendt teknologi blandt andet fra landbruget, der anvendes. Vi sætter det blot sammen på en anden måde. Det er udelukkende danske programmører, der arbejder med opkridtningsanlægget, og vi har de næste versioner i tankerne, og på sigt ender det op med en førerløs løsning, siger Claus Bjerre. 

Det er planen, at Havdrup Maskinforretning snarest skal have medarbejdere på kursus, så de er helt up-to-date i den nye teknologi. 

Salgschef Jens Michael Petersen har store forventninger til det nye produkt. 

- Vi har i forvejen god kontakt med mange kommuner, og de vil virkelig se mulighederne for at spare meget tid med opmåling og placering af baner på deres anlæg især ved sæsonstart. Samtidig er det et meget enkelt anlæg, der ikke er særligt sårbart, siger Jens Michael Petersen.

Claus Bjerre ser Danmark som et vigtigt, men også begrænset marked. Derfor ser han ud over grænserne, og blandt har han forbindelser i England, hvor han ser et stort potentiale.

 

Yderligere oplysninger:

Salgschef Jens Michael Petersen, tlf. 2941 7515. Mail: jmp@havdrup-maskinforretning.dk